Jul hele året

Christimas in July

Jul i juli! Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men ikke desto mindre, er det efterhånden et udtryk og en begivenhed, der har bredt sig over hele verden. Jeg hørte første gang om det på en ferie i USA, hvor en lille julebutik, der har åbent hele året, arrangede julefest midt i juli måned. Der blev spist julemad, alle havde deres julesweaters på og bandet spillede julemusik. Det var en kæmpe julefest med alt hvad der hører sig til. Selvfølgelig var jeg ikke i julestemning, som jeg er i december, men det var alligevel en rigtig hyggelig og sjov oplevelse.

Jeg havde selv til lejligheden købt en julesweater. Det er en skam, at de ikke er mere udbredte i Danmark, for der er ikke noget dejligere end en stor og varm sweater med et dejligt julemotiv på.

Hvis vejret bliver ved med at være så koldt, så tager jeg bestemt min julesweaters på igen og fejrer Jul i Juli iført den og varme sokker!

Hvad med jer? Tænker I på julen resten af året, eller skal jeg til USA for at finde nogen, der e rlige så juletosset som mig. Jeg glæder mig ihvertfald til næste måned, hvor vi skal have en dag med risengrød og julekalender på DVD.

jul i juli

Standard
Jul hele året

Det smukkeste julepynt!

Nu har vi jo påske, men det betyder ikke, at julen ikke er min bevidsthed – jeg er jo lidt lun på den højtid! 🙂 Jeg har valgt at lave et indlæg om mit yndlingsjulepynt, som måske kan fungere som inspiration for Jer læsere:

– Mine elskede gamle platter. Jeg har har ikke særligt mange (hvilket også er fint, for det er en hårfin balance mellem retro-smart og mormor-agtigt!).  Men det er altså nogle helt klassiske gamle juleplatter fra Bing & Grøndahl, som rigtigt, rigtigt mange familier havde hængende op gennem 60’erne, 70’erne og 80’erne især. Jeg bruger dem faktisk ikke til at hænge på væggen – jeg bruger som tallerkener , når  jeg holder julefrokoster, hvilket jeg synes, giver en rigtig fin dimension til borddækningen.

Er de ikke smukke?

 

– Det er nok lidt kliché, men jeg ELSKER den gammeldags form for glaspynt! Farverne og former er SÅ  smukke på et juletræ! Jeg har faktisk også en troldegren hængende i min hall, som jeg fylder op med ene glaspynt i alle mulige farver og nuancer. Ulempen er så bare (som med alle andre slags julekugler etc.) at det går  super nemt i stykker, hvis det tabes på  gulvet eller opbevares for ubeskyttet. Men sådan er det jo!

Standard
julekalender

Optagelserne til Emma og julemanden er i gang

Det har lige været jul, men det betyder ikke, at alle har pakket juletræet væk. Nogle tænker mere på jul ligenu, end vi andre gør. Hos tv2 er man allerede i fuld gang med optagelserne til næste års julekalender, nemlig Emma og julemanden med Lars Hjortshøj som Nikolas. En rolle han allerede har afprøver i to andre julekalendere.

Emma og Julemanden

Jeg er vild med Lars Hjortshøjs rolle som julemand, så jeg glæder mig til at se ham i den igen. I det hele taget, så er jeg rigtig glad for julekalendere. Sidste år havde DR kæmpe succes med deres nye ikke-særlig-julet julekalender, Tidsrejsen og den var fantastisk, så jeg håber at TV2 leverer noget, der er lige så godt. Selvom jeg da ikke var utilfreds med en gensyn med Pyrus, men det er altid spændende med nye satsninger. En julekalender, som jeg godt gad se igen er Skibet i Skilteskoven. Den blev sendt for hundrede år siden på TV2, men er så vidt jeg ved aldrig blevet genudsendt, hvilket jeg synes er underligt, for den var meget populær og de har da genudsendt alt andet i gennem årene. Men den fås vist på DVD, så måske, jeg køber den til næste jul og laver den til min november-julekalender!

 

Standard
Jul hele året, Uncategorized

Januarudsalg på Georg Jensen

Så er det slut med julehygge, nisser og juleslik. Lige så meget som jeg elsker december, så trænger jeg til en pause i januar. Jeg kommer jo i julestemning i august, så det er mange måneder, den står på jul her i hjemmet. Men en ting, der er obligatorisk i Januar, er jagten på Georg Jensens årlige juleuro, der som regel bliver sat ned i januar. I år fandt jeg den i Illums Bolighus… HURRA!!!! Den kostede 100 kr mindre end normalprisen, hvilket er ok. Det er efterhånden blevet en tradition, at januar bruges på juleurosjagt. Der er gået sport i det, så det er ikke så meget prisen, men mere jagten, der er interessant. Faktisk kan det godt betale sig at gå på julepyntsshopping i januar. Både Inspiration, Imerco, Bahne og Illums Bolighus har nedsatte julevarer. Derudover har mange dagvarerforretninger nedsat gavepapir og ekstrabilligt juleslik (Hvis du ikke fik nok i December) Med andre ord er julen slet ikke slut. Forberedelserne til næste år kan begynde allerede! Selvom jeg lige nu er lidt ude over julestemningen, så ved jeg at den kommer igen om et par måneder og så ser vi frem mod december 2015!!!

Juleuro 2014

Hvad med jer? Hvornår starter jeres julestemning? Kan I jule hele året?

Standard
julekalender

Julekalenderne i TV

Så blev det endelig december. Jeg er i højt humør og nyder julen med familien. Herhjemme ser vi altid julekalender. Det er næsten dagens højdepunkt. Det er noget sjovt noget med de julekalendere, for i gamle dage var en julekalender noget med nisser og julemanden, men to af de julekalendere, som vi ser herhjemme handler overhovedet ikke om jul.

Tidsrejsen

Den første er Tidsrejsen, der sendes på DR. Den handler om Sofie, der skal igennem sin første jul som skilsmissebarn. Hun møder Dixie, der kommer fra en anden tid og pludselig bliver hun nødt til at rejse i tiden og får derved mulighed for at påvirke historiens gang. Det er en rigtig spændende julekalender, der også er sjov for de voksne for når de rejser tilbage til firserne, så er det lige et nostalgi-trip. Ungerne er bare begejstret over muligheden for at rejse i tiden.

Piratskattens Hemmelighet

Den anden julekalender er Piratskattens Hemmelighet som sendes på svensk tv. Den handler om to børn og deres overbeskyttende mor, der efter deres fars død tager til Orkidekysten (minder om Kroatien) for at fejre jul hos noget familie. Pludselig finder de en maske som kan hjælpe dem med at finde frem til en skat. Denne henvender sig til lidt yngre børn, men er stadigvæk en julekalender for hele familien.

Pyrus

Selvfølgelig ser vi også Pyrus, som er et hit herhjemme. Der får vi stillet vores lyst til jul og nisser!

Standard
juleaften

Jul i November

Selvom vi kun lige er gået igang med november, så er vi allerede i fuld gang med planlægningen af julen. I år skal den holdes hos os og selvom hele familien er søde til at tage slik, småkager og alt muligt andet med, så er det bare møgdyrt at være dem, der holder festen. Men jeg vil ikke være foruden. Jeg har faktisk lagt penge tilside lige siden det blev bestemt, at vi skulle holde julen. Derfor skammer jeg mig heller ikke over at indrømme, at selvom jeg har sparet sammen og vi har snakket meget om, hvordan vi kan gøre det så billigt som muligt, uden at der kommer til at mangle noget, så slår pengene ikke til. Jeg har besluttet mig for at købe et kunstigt juletræ i år, for så kan vi pynte det og have det stående i hele december uden at der er nåle over det hele. Jeg ville have ventet med at købe juletræet til jeg fik løn i november, men så stod vi i Ikea og der havde de, det perfekte juletræ til 500 kr. Jeg har aldrig set, så pænt et kunstigt træ, så vi måtte slå til. Heldigvis kan man jo i dag få kviklån fra over telefonen, så jeg “bestilte” 500 kr, som jeg så har betalt tilbage, da jeg fik løn. Det er virkelig smart og ikke særligt dyrt. Hvis du selv vil prøve, så finder du det her: https://www.ferratum.dk/

Vi har før lånt hos Ferratum og har altid været trygge og tilfredse, så det bliver også dem, der finansierer det sidste til julefesten med et af deres billige forbrugslån. Det er altså dejligt, at der findes den slags muligheder.

Her er et billede af, hvordan jeg håber at vores nye juletræ kommer til at se ud med pynt. Er det ikke flot???

Smukt juletræ

Standard
Uncategorized

Julen koster penge….

Åh… Lige så meget som jeg virkelig glæder mig til December, lige så meget frygter jeg den… Alle de penge der skal spenderes til højre og venstre og oppe og nede… Puh altså.. Jeg overvejer hvert år, om det mon er i år jeg skal tage det lån – det skulle jo være så nemt.. Og flere steder står der endda også at det er gratis!?! Altså – jeg er selvfølgelig med på at det skal betales tilbage, men uden renter vel så? Det er da smart. Dog har jeg det rigtig skidt med at stå med for megen unødvendig gæld, så heldigvis stopper min fornuft mig altid inden det går galt…

Med fire børn er det dog tit svært at finde pengene til det hele. Jeg har de fleste år haft et budget der hedder 1500 kroner(plus/minus) til gaver per barn – og så har jeg altså sparet op til det igennem hele året. Min mand og jeg giver sjældent hinanden vildt dyre gaver, for os er det nok at se glæden, spændingen og forventningen i vores børns øjne. Dog kan jeg aldrig lade være med at forsøge at overraske ham en lille smule. Sidste år gav jeg ham f.eks. koncertbilletter til Metallica – han blev elle-vild… Der findes virkelig ikke noget bedre end at give.

Når det bliver tid til julegave indkøb(typisk i slutningen af November for mit vedkommende), så tager jeg til Århus og shopper amok i Magasin. Ikke at jeg altid kan få alle gaverne der, men de fleste kan jeg faktisk tit finde der. Resten tager jeg så i bruuns på vej hjem, eller på nettet når jeg er kommet hjem. Mange mennesker handler nok bare på nettet nu til dags, men jeg synes altså at det hører julen til, at skulle ud og stå i kø i butikkerne, og fryse fødderne imens man bærer på alt for mange indkøbsposer… Jeg går jo altså ind for traditioner…

gode-julegaver

 

 

Standard